Solbriller til fiskeri

Solbriller til fiskeri

Når du fisker er det dejligt hvis solen skinner, men solen kan også skabe et problem. Når du opholder dig ved vandet kan de konstante refleksioner fra solen være blændende og genere dine øjne. Udsættes du for denne blænding i timevis kan du godt regne med at have en ordentlig hovedpine før dagen er omme.

Regel nummer ét for solbriller til fiskeri: polariserede linser. Der er absolut ingen sammenligning mellem disse og almindelige linser, især hvis du er en ivrig lystfisker. Polariserede linser vil gøre det af med alle reflekteringer i vandoverfladen og gøre dig i stand til at se lige igennem den.